Design selv vielsesringe
Har I helt specifikke forestillinger om jeres vielsesringe, men har ikke set dem nogen steder, kan vi sammen designe jeres ringe. Ud fra jeres drømme, håb og forventninger laver jeg jeres personlige vielsesringe. Jeg guider jer i forhold til, hvad der passer til jeres livsstil, personlige stil og smag.
Vielsesringene er symbolet på det bånd, der er mellem et brudepar og det løfte, som brudeparret giver hinanden. De symboliserer deres kærlighed og hengivenhed til hinanden og det, at de ønsker at forblive sammen resten af deres liv.
Vielsesringe er de smykker, som bæres hver dag og de skal derfor kunne holde til hverdagsbrug. Det er også derfor, de fleste par vælger enkle og klassiske vielsesringe. På mit guldsmedeværksted bliver ingen vielsesringe ens. Det er derfor ikke nødvendigvis klassiske vielsesringe, jeg normalt arbejder med. For jeg arbejder med at vielsesringene skal udtrykke jeres personlig stil og den historie, som I ønsker at fortælle igennem jeres personlige vielsesringe.
Få inspiration fra min kollektion af ringe
Jeg har et stort udvalg af vielsesringe, som stort set alle kan personliggøres og hvor I kan sætte jeres eget præg på. Jeg har forskellige ringmodeller med forskellige former og profiler. Jeg har lavet forskellige overflader, som I kan vælge imellem. Jeg har rustikke, matte, mønstrede og barkagtige m.m. overflader at vælge imellem. Derudover er der forskellige måder sten kan fattes på og selvfølgelig forskellige muligheder for sten, der kan isættes i netop jeres personlige vielsesringe. Ud fra de forskellige valgmuligheder er du og din partner med til selv at designe jeres anderledes vielsesringe.
Genanvende arveguld-smykker
Har du og din partner et ønske om at designe jeres personlige vielsesringe med eget guld f.eks. af gamle arveguld-smykker, er det muligt. Der er i forvejen en bid af familie historie i de gamle guldsmykker og med lidt guld fra hver af jeres familier, bliver I på det symbolske plan også smeltet sammen. Der er en uvurderlig affektionsværdi i det at omsmelte de gamle guldsmykker og få lavet jeres vielsesringe af det. Foruden det, så vil I også få et nedslag i prisen. Tag endelig de gamle guldsmykker med til et designmøde om jeres vielsesringe. Jeg kigger de gamle smykker igennem og vurderer om I har nok guld til få lavet de vielsesringe I ønsker eller om der skal tilsættes ekstra guld. Læs mere om designmødet længere nede under “Sådan gør vi”.
© Foto af iperspektiv
Udvalg af vielsesringe som tidligere brudepar har designet på mit værksted


Vielsesringe
Sådan gør vi
Kontakt mig
I er mere end velkomne til at kontakte mig og høre mere om de forskellige muligheder der er og der findes ingen dumme spørgsmål. Vi kan aftale et designmøde, hvor jeg kan komme hjem til jer og vise jer hele mit udvalg af vielsesringe. Maks 30 min. kørsel fra Vejle. Inden designmødet er det en god ide at finde nogle inspirationsbilleder, der illustrerer de tanker, I har om jeres vielsesringe. Jeg kan anbefale pinterest, som er et utrolig godt websted at finde billeder på.
Vælge den perfekte sten
Ved vores designmøde guider jeg jer også med hensyn til de forskellige muligheder for specielle sten til jeres vielsesringe. Jeg har et udvalg af skønne sten og diamanter til fremvisning, men nogle gange bestiller jeg et udvalg af ædelsten hjem, som I kan se og vælge imellem. Måske skal stenen være det, som bliver omdrejningspunktet for ringenes historie. Istedet for en sten, kan omdrejningspunktet også være et motiv eller symbol.
Design jeres ringe
I fællesskab designer vi jeres personlige vielsesringe. Ud fra vores designmøde laver jeg nogle skitser og beregner en pris til jer. Det kan også være, at I vælger vielsesringe blandt mine færdige vielsesringe. Jeg giver jer også en ca. estimat på, hvornår jeg kan gå i gang med jeres vielsesringe og hvornår I kan forvente at de bliver færdige. Kom ca. 3 måneder før I skal giftes.
Det er jeres liv og historie, som er i fokus, og det er altid spændende at se, hvordan vi får jeres personlige liv indarbejdet i jeres vielsesringe.
*I skal regne med en leveringstid på ca. 8 uger, og det vil derfor være en god ide at booke et designmøde minimum 3 måneder, før I skal giftes. Afgiver I bestilling, skal der betales et depositum, inden jeg går i gang med at lave jeres ringe. Depositummet udgør 50 % af det samlede beløb.
Et par gange om året kommer jeg til Sjælland for at afholde kundemøder. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og blive opdatere hvornår jeg kommer næste gang.
Find inspiration fra mine færdige vielsesringe
-
Bølgende vielsesringe med blade
29.000,00 kr -
Bølgende vielsesringe
27.000,00 kr -
Gren vielsesringe
17.000,00 kr -
Soft Rock vielsesringe
23.500,00 kr -
Vielsesringe med Morganit
28.300,00 kr -
Hjertevielsesringe
46.400,00 kr -
Möbiusbånd vielsesringe
26.950,00 kr -
Buede vielsesringe
47.500,00 kr -
Stjernedrys vielsesringe
35.445,00 kr -
Lærkegren vielsesringe
21.150,00 kr -
Curve vielsesringe
40.500,00 kr -
Stjernehimmel vielsesringe
29.510,00 kr
Lav jeres egne vielsesringe
Gemmer der sig en lille gnist (eller en mega stor gnist) af kreativt ønske om selv at lave jeres vielsesringe er dette også muligt. Jeg tilbyder to former for workshops, hvor I som par kan være med til selv at lave jeres ringe. I kommer med på mit værksted og jeg guider jer igennem hele processen. Der vil være lidt godt til ganen, dejlige forfriskninger undervejs og alle de pauser, I har brug for. Workshoppene er en unik oplevelse, hvor I sammen skaber hinandens kærlighedsringe. I vil have denne oplevelse som evigt minde og det vil give en ekstra dimension til livets ringe.