Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Betaling

Guldsmed Alice modtager betaling via bankoverførsel. På webshoppen kan du betale med Mobile Pay og med dankort/visakort. Alle beløb er i DKK Danske kroner og er insklusiv moms.

Levering

Guldsmed Alice leverer på alle hverdage og sender med Post Nord, med mindre andet aftales. Når du handler på min webshop er forsendelsen medregnet i prisen og derfor opkræves der ikke yderligere i fragt. Af sikkerhedsmæssige årsager vil der ikke stå firmanavn Guldsmed Alice som afsender, men derimod Alice Schmidt Møller.

Specialfremstillede smykker

Ønsker du at bestille et unikafremstillet smykke af Guldsmed Alice, kan det enten foregå via mailkorrespondance eller der kan aftales et designmøde. Når du har afgivet en bestilling via mailkorrespondance, sender jeg en ordrebekræftelse med en skitse af det ønskede smykke. Når smykket er færdigt, sender jeg nogle fotografier, som jeg beder dig godkende smykket ud fra. Derefter sender jeg smykket når betalingen er gennemført. Vi kan også aftale et møde, hvor du i ro og fred kan afgive din bestilling på drømmesmykket. Det kan være hjemme hos dig, men f.eks. også på en cafe. Jeg udarbejder en skitse og udregner en pris. Det er ikke sikkert at du ved mødet får en pris, men at jeg sender et oplæg med mail sammen med en skitse og pris. Du skal forvente en leveringstid på 4 til 6 uger og ca. 2-3 dages forsendelsestid.

Drejer smykket sig om en ring, anbefaler jeg at vi mødes, hvor den korrekte ringstørrelse kan måles. Er det en ring, der skal gives i gave, anbefaler jeg at modtagerens finger bliver målt af en guldsmed, eller at du medtager en ring, som du er sikker på at modtageren kan passe, som jeg kan måle efter. Skulle det ske, at ringen ikke passer, er første tilretning på husets regning. Dog er forsendelsen til Guldsmed Alice på kundens regning.

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Reklamationen gælder ikke fejl begået eller skader forårsaget ved forkert betjening eller brug af varen. Guldsmed Alice vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang. Ved returnering rettes henvendelse til og reklamationer sendes til:

Alice Schmidt Møller
Raakjærsvej 2
7100 Vejle
CVR-nr. 41216638

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Refusion

Hvis der er aftalt refusion, så bedes du sende dine bankoplysninger, så jeg kan overføre det aftalte beløb.

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på smykker på min webshop. Dog kan specialfremstillede smykker ikke returneres. Men kontakt mig endelig, og hør nærmere. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager varen/varerne. Returneringsomkostninger skal du selv afholde. Du skal meddel mig om, at du har fortrudt dit køb, og sende den købte vare retur til mig, senest 14 dage efter varerne er modtaget. Meddelelsen skal gives pr. mail på alice@guldsmedalice.dk. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Smykkets stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af smykkets værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå smykkets art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve smykket på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis smyket er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter jeg den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Klagemuligheder – oversigt og links:

Har du en klage over et smykket, købt hos Guldsmed Alice, kan der sendes en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Link: www.forbrug.dk Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage på EU Kommissionens online klageplatform. Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Indgiver du en klage her, skal du oplyse min emailadresse: alice@guldsmedalice.dk

Alice Schmidt

Guldsmed & Ejer

Kontakt  Mig

X
0
    0
    Din Kurv