Smykkeworkshop for begyndere

På denne workshop lærer du helt grundlæggende måder at lave smykker på. Det kræver ingen kendskab til smykkefremstilling i forvejen og selv børn kan deltage.

Udgangspunktet er en form du standser ud. Det kan være en rund form, et hjerte, en dråbe, en blomst, firkant eller trekant. Med forskellige værktøjer laver du spændende mønstre og overflader på din figur.

Du vælger selv om du ønsker dine figurer skal bruges til øreringe, armbånd eller halskæde. Du kan sætte forskellige perler og stenperler på dit smykke, hvor du vil lære at vikle dem med små løkker. Denne teknik kaldes øje og vindinger teknik. Det er mod betaling også muligt at få forgyldt de smykker du laver.

 Du lærer:

  • At standse figurer ud.
  • Banke med punsler og hamre, for at lave mønstre.
  • Øje og vindinger teknik i sølvtråd med perler og stenperler.

Workshoppen på mit værksted

  • Der er plads til 4 deltagere.
  • Der vil være snacks og forfriskninger.
  • Du kan vælge at lave et par øreringe, et armbånd eller halskæde med flere elementer på.
  • Det varer 4 timer
  • Det kan foregå på hverdage og lørdage.

Workshoppen hos dig

  • Workshoppen kan foregå hjemme hos dig i stuen, på dit arbejdsplads eller ude i haven.
  • I skal minimum være 6 deltagere og maks 10 deltagere. Jeg medbringer borde, værktøjer og materialer. Det eneste du skal sørge for er strøm.
  • Du kan vælge at lave et par øreringe, et armbånd eller halskæde med flere elementer på.
  • I skal selv stå for snacks og forfriskninger
  • Det varer 4 timer, men jeg skal bruge en time til at stille op og tre kvarter til at pakke sammen.
  • Kørsels tillæg 3,79kr. pr. km
  • Broafgift ikke inkluderet
  • Ønskes smykker forgyldt tager jeg dem med tilbage til værkstedet og eftersender dem.
  • Det kan foregå på hverdage og i weekender.

Uanset sted er prisen 800kr. pr. person.

    Denne workshop fungerer godt som aktivitet til polterabend hjemme hos jer og er en dejlig rolig start på polterabenddagen. Brug den også som familie aktivitet eller til kreativ tøsehygge. Denne workshop er også oplagt at give som gave til konfirmanden.

    Se næste ledige smykkeworkshop for begyndere og køb din plads her.

     

    Lav dine egne smykker til smykkeworkshop for begyndere hvor du laver smykker med punsler og hammer
    to kursister der arbejder på mit guldsmedeværksted
    guldsmed alice guider kursist ved guldsmedebordet

    Smykkeworkshop for let øvede

    Du har måske lidt kendskab til smykkefremstilling, men det er ikke et krav for at deltage. På denne workshop lærer du at designer et smykke og du vil få kendskab til at save figurer ud i sølvplade og file i sølv. Du vil også blive introduceret til enkle loddeteknikker, hvor du kan lodde ophæng på vedhæng eller ørestikkere på øreringe. Du kan vælge at lave et vedhæng, et par øreringe eller armbånd.

    Du lærer:

    • At save i sølv.
    • Introduktion til file og slibe arbejde i sølv.
    • Standse figurer ud i sølv.
    • Introduktion til loddearbejde.
    • Øje og vinginger teknik i sølvtråd.

    Workshoppen foregår kun på mit værksted

    • Varighed 4 timer.
    • Du kan vælge at tage de 4 timer på en dag eller dele det op over 2 dage eller aftener. Det aftaler vi nærmere hvordan det passer ind.
    • Sølv materialer er inkluderet.
    • Ønskes smykket forgyldt koster det ekstra.
    • Du kan tilkøbe smukke ædelstene til dit smykke.
    • Du kan også tilkøbe 14kt. guld at lave dit smykke i.

    Pris: 1.500kr.

    guldsmed alice med eget guldsmedeværksted i Vejle i hendes private hjem
    Alice Schmidt

    Kontakt mig

    Du er mere end velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogle spørgsmål eller hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på en af de overstående workshops. Du kan også få tilsendt min fulde workshopoversigt.

    Jeg besvarer dine henvendelser i løbet af 2 dage, har du stadig intet hørt fra mig, så tjek din spamfilter. Jeg oplever desvære at nogle af mine mails havner der. Ellers skriv også dit mobil nr. så jeg kan ringe tilbage til dig. På forhånd mange tak 🙂

    Svar på dine spørgsmål

    FAQ

    Hvad går en smykkeworkshop ud på?

    På en smykkeworkshop får du mulighed for selv at designe og fremstille et personligt smykke under kyndig vejledning. Du lærer grundlæggende guldsmedeteknikker og arbejder med materialer som sølv, ædelstene og guld eller dine egne gamle smykker. Der er forskellige typer smykkeworkshop hvor du kan lave forskellige slagt smykke på forskellige måder.

    Hvor foregår workshopsene?

    Workshops afholdes primært på mit værksted i Vejle, men jeg tilbyder også udkørende workshops i hele Jylland, Fyn og Sjælland. Det betyder, at jeg kan komme til jer, hvis I ønsker at afholde en workshop i egne omgivelser. Det kan lade sig gøre med Smykkeworkshops for
    begyndere samt Polterabend / Fødselsdags smykkeworkshops. De andre typer workshops foregår kun på mit værksted.

    Skal jeg have erfaring med smykkefremstilling?

    Nej, alle workshops er designet til både begyndere og let øvede. Jeg guider dig gennem hele processen, så du trygt kan skabe dit eget smykke.

    Hvad får jeg med hjem fra workshoppen?

    Du får dit eget håndlavede smykke med hjem, f.eks. et vedhæng, en ring, øreringe, armbånd eller halskæde. Det afhænger af workshoptypen og dine egne ønsker.

    Kan jeg give en workshop som gave?

    Ja, jeg tilbyder gavekort til mine smykkeworkshops. Gavekortet er gyldigt i 3 år og kan enten printes selv eller sendes pænt indpakket. Du kan købe gavekortet her: Guldsmed Alice

    Hvordan tilmelder jeg mig en workshop?

    Du kan tilmelde dig ved at kontakte mig direkte via e-mail på alice@guldsmedalice.dk eller telefonisk på 21 74 51 97. Du kan også tilmelde dig og købe ledige smykkeworkshops i min webshop.

    Er der mulighed for at afholde en privat workshop?

    Ja, jeg tilbyder private workshops til særlige lejligheder som polterabender, fødselsdage, firma aktivitet eller venindearrangementer. Kontakt mig for at arrangere en skræddersyet oplevelse.

    Hvad hvis jeg ikke bliver færdig med mit smykke?

    De fleste når i mål, men skulle du mangle lidt til sidst, kan vi aftale at færdiggøre smykket efterfølgende på mit værksted – enten af dig selv eller med min hjælp.

    Hvad skal jeg have med til workshoppen?

    Du behøver ikke medbringe andet end godt humør og eventuelt briller, hvis du bruger det. Jeg sørger for alle værktøjer, materialer og sikkerhedsudstyr. Husk tøj, der må blive lidt beskidt – og langt hår må gerne sættes op.

    Er der noget forplejning med?

    Der er altid kaffe, te samt snacks i form af grøntsagsstænger og hummus og brød samt lidt sødt til ganen. Til vielsesring samt forlovelsesring workshopsene serverer jeg hjemmelavet frokost, forfriskninger og snacks. Ved særlige arrangementer – fx polterabend eller privat workshop hos dig sørger du selv for forplejning.

    Er workshoppen egnet til børn eller unge?

    Workshops er velegnede fra ca. 13 år og opefter. Det kræver samtykke fra forældrene hvis de selv deltager i smykkeworkshops på mit værksted. Jeg tilbyder også særlige familie- eller ungdomsworkshops ved efterspørgsel – skriv endelig, hvis det kunne have interesse. Smykkeworkshops for begyndere kan børn fra 5 års alderen deltage og de deltager til halvpris og de kan fint lave et vedhæng eller armbånd, hvor jeg hjælper dem med at færdiggøre smykket.

    Hvordan foregår betaling?

    Du betaler forud via MobilePay, bankoverførsel eller igennem min webshop. Ved booking af private workshops betales der med faktura hvor der også bliver medregnet kørsels tillæg hvis det foregår hos dig..

    Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg eller må aflyse?

    Hvis du bliver syg, kan du uden problemer flytte din workshop til en senere dato. Afbud senest 24 timer før – så finder vi en ny tid sammen.

    Følg med på

    Instagram

    0
      0
      Din Kurv