Smykkeworkshops

Jeg tilbyder en række spændende smykkeworkhops, og på denne side kan du gå på opdagelse i de forskellige typer af workshops jeg tilbyder. Nogle er enkeltmands workshop andre er hold på flere deltagere og andre er jeg udkørende med.

Skal du f.eks. holde din venindes polterabend? Så giv hende en uforglemmelig oplevelse, hvor hver deltager er med til skabe et eller flere smykker til bruden, som et evigt minde om en dejlig dag. Smykkeworkshoppen fungerer også rigtig godt som en fællesgave til en fødselsdag. Det vil give jer alle sammen en smykkeoplevelse I aldrig vil glemmer.

Det kan også være at du altid har drømt om at kreere dit eget smykke: en ring, et vedhæng eller nogle flotte øreringe, med dit helt eget personlige præg. Jeg tilbyder personlige workshops for dig som er begynder, let øvet eller som måske bare vil lave din helt egen unikke ring?

I kan også lave jeres egne vielsesringe og få en virkelig personlig og mindeværdig fælles oplevelse i bryllupsplanlægningen.

kom med på værkstedet og lav dit eget personlige smykker

Se de forskellige smykkerworkshops her

Svar på dine spørgsmål

FAQ

Hvad går en smykkeworkshop ud på?

På en smykkeworkshop får du mulighed for selv at designe og fremstille et personligt smykke under kyndig vejledning. Du lærer grundlæggende guldsmedeteknikker og arbejder med materialer som sølv, ædelstene og guld eller dine egne gamle smykker. Der er forskellige typer smykkeworkshop hvor du kan lave forskellige slagt smykke på forskellige måder.

Hvor foregår workshopsene?

Workshops afholdes primært på mit værksted i Vejle, men jeg tilbyder også udkørende workshops i hele Jylland, Fyn og Sjælland. Det betyder, at jeg kan komme til jer, hvis I ønsker at afholde en workshop i egne omgivelser. Det kan lade sig gøre med Smykkeworkshops for
begyndere samt Polterabend / Fødselsdags smykkeworkshops. De andre typer workshops foregår kun på mit værksted.

Skal jeg have erfaring med smykkefremstilling?

Nej, alle workshops er designet til både begyndere og let øvede. Jeg guider dig gennem hele processen, så du trygt kan skabe dit eget smykke.

Hvad får jeg med hjem fra workshoppen?

Du får dit eget håndlavede smykke med hjem, f.eks. et vedhæng, en ring, øreringe, armbånd eller halskæde. Det afhænger af workshoptypen og dine egne ønsker.

Kan jeg give en workshop som gave?

Ja, jeg tilbyder gavekort til mine smykkeworkshops. Gavekortet er gyldigt i 3 år og kan enten printes selv eller sendes pænt indpakket. Du kan købe gavekortet her: Guldsmed Alice

Hvordan tilmelder jeg mig en workshop?

Du kan tilmelde dig ved at kontakte mig direkte via e-mail på alice@guldsmedalice.dk eller telefonisk på 21 74 51 97. Du kan også tilmelde dig og købe ledige smykkeworkshops i min webshop.

Er der mulighed for at afholde en privat workshop?

Ja, jeg tilbyder private workshops til særlige lejligheder som polterabender, fødselsdage, firma aktivitet eller venindearrangementer. Kontakt mig for at arrangere en skræddersyet oplevelse.

Hvad hvis jeg ikke bliver færdig med mit smykke?

De fleste når i mål, men skulle du mangle lidt til sidst, kan vi aftale at færdiggøre smykket efterfølgende på mit værksted – enten af dig selv eller med min hjælp.

Hvad skal jeg have med til workshoppen?

Du behøver ikke medbringe andet end godt humør og eventuelt briller, hvis du bruger det. Jeg sørger for alle værktøjer, materialer og sikkerhedsudstyr. Husk tøj, der må blive lidt beskidt – og langt hår må gerne sættes op.

Er der noget forplejning med?

Der er altid kaffe, te samt snacks i form af grøntsagsstænger og hummus og brød samt lidt sødt til ganen. Til vielsesring samt forlovelsesring workshopsene serverer jeg hjemmelavet frokost, forfriskninger og snacks. Ved særlige arrangementer – fx polterabend eller privat workshop hos dig sørger du selv for forplejning.

Er workshoppen egnet til børn eller unge?

Workshops er velegnede fra ca. 13 år og opefter. Det kræver samtykke fra forældrene hvis de selv deltager i smykkeworkshops på mit værksted. Jeg tilbyder også særlige familie- eller ungdomsworkshops ved efterspørgsel – skriv endelig, hvis det kunne have interesse. Smykkeworkshops for begyndere kan børn fra 5 års alderen deltage og de deltager til halvpris og de kan fint lave et vedhæng eller armbånd, hvor jeg hjælper dem med at færdiggøre smykket.

Hvordan foregår betaling?

Du betaler forud via MobilePay, bankoverførsel eller igennem min webshop. Ved booking af private workshops betales der med faktura hvor der også bliver medregnet kørsels tillæg hvis det foregår hos dig..

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg eller må aflyse?

Hvis du bliver syg, kan du uden problemer flytte din workshop til en senere dato. Afbud senest 24 timer før – så finder vi en ny tid sammen.

Følg med på

Instagram

0
    0
    Din Kurv