Bølgende vielsesringe med blade
35.245,00 kr
Dette sæt håndlavede bølgende vielsesringe med blade er til jer som elsker en strejf af natur elementer og som ønsker mere bredde på livets ringe. De er unikke og håndlavet på mit guldsmedeværksted i Vejle.
I damemodellen er en diamant på 0.03ct. TW /VVS
👇Læs mere om vielsesringene længere nede.
*Dette er håndlavede vielsesringe og der vil derfor være en produktionstid på ca. 4 til 6 uger. Ønskes de sendt med posten, er der en leveringstid på ca. 3 til 4 dage. Jeg sender forsikret med post nord, som er inkluderet i prisen.
Når vielsesringe både gerne må have en organisk form og have elementer af natur, er disse vielsesringe et rigtig godt bud. Den bølgende form symboliserer livets og kærlighedens bevægelige rejse, mens den silkematte overflade giver et blødt og naturligt udtryk. En elegant nedfræset grenlinje slynger sig hele vejen rundt om ringen, dekoreret med små blade hist og pist, der tilfældigt dukker op – præcis som kærlighedens små, magiske øjeblikke.
Dette sæt vielsesringe afrunder også indvendigt, som gør at de er behagelige at have på. For når du og din partner forventer at have ringene på resten af jeres liv, er det også vigtigt at de er rare og behagelige at have på.
Når I søger noget, der føles ægte
Et stort problem mange par støder på i jagten på vielsesringe, er ønsket om noget, der føles personligt – og ikke som et standarddesign fra en butikshylde. Det er let at finde smukke ringe, men langt sværere at finde nogen, der føles meningsfulde og afspejler jeres historie. Her er dette sæt en løsning. Formen, bladmønstret og overfladen er aldrig helt ens, for hver ring er formet i hånden og rummer små variationer – ligesom kærligheden selv. Det er ringe, der ikke blot repræsenterer jeres bånd, men også føles som en del af det.
Mål og materialer
Dette sæt bølgende vielsesringe med blade er lig hinanden, men damemodellen er en anelse smallere end herremodellen. Herremodellen måler 5 mm ved det smalleste sted og 7 mm ved det bredeste sted. Damemodellen måler 3,6 mm ved smalleste sted og 5,2 mm ved det bredeste sted. Begge er ca. 2 mm tykke. I damemodellen er en diamant på 0.03 ct. TW / VVS.
Dette sæt unikke vielsesringe er sandstøbt på mit guldsmedeværksted i Vejle og kan bestilles i 14 kt. guld, 18 kt. guld og 14 kt. hvidguld. Guldet er 80 % genanvendt (også kaldet recirkuleret) og raffineret, hvilket betyder, at det ikke kommer direkte fra miner, men fra omsmeltede smykker, der legeres på ny. På den måde er vielsesringene også et bæredygtigt alternativ.
Dette er håndlavede vielsesringe, og der vil derfor være en produktionstid på ca. 4 til 6 uger. Ønskes de sendt med posten, er der en leveringstid på ca. 3 til 4 dage. Jeg sender forsikret med PostNord, hvilket er inkluderet i prisen.
Yderligere information
| Kategori | Vielsesringe |
|---|---|
| Materiale | 14 karat guld |
Du skal være logged in for at afgive en anmeldelse.

















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.