Omsmelt dine gamle guld- og sølvsmykker

af | maj 3, 2021 | Smykker | 4 Kommentarer

Dine bedsteforældre er gået bort og du har arvet gamle guldsmykker fra dem. Du står der og ved ikke hvad du skal med dem. Det er bare ikke lige din stil. Men smykkerne minder dig om dem og du kan huske at din bedstemor altid gik med den ene ring. Derfor har du svært ved at skille dig af med de gamle smykker.

Men det er ellers en af de muligheder, for du kan sælge guldsmykkerne og få dagsprisen for det. Men så har du ikke længere smykkerne som minder. En anden mulighed, er at få guldsmykkerne set efter. Noget kan repareres så du kan gå med dem. Men hvis det slet ikke er din stil, kan du overveje at få omsmeltet de gamle guldsmykker og få lavet nye smykker af dem.

Der er så mange muligheder for hvad du kan få lavet. Du kan genbruge de gamle guldsmykker til at få lavet vielsesringe af dem, et nyt vedhæng eller øreringe. Jeg har arbejdet med mange forskellige omsmeltningopgaver gennem de sidste mange år. Nogle af de opgaver jeg laver mange er, hvor jeg omsmelter smykker til hjertevedhæng.

få omsmeltet gamle guldsmykker til hjertevedhæng

Jeg har lavet disse modeller til fremvisning, for netop at vise hvad der kan lade sig gøre. Det er nemmere for dig at se hvordan det færdige resultat bliver. Hjerteformen er den sammen på dem alle sammen. Men du kan være med til at bestemme, hvilken overflade du ønsker på dit hjerte.

Har dine gamle smykker også ædelstene, er det også muligt at genbruge dem og isætte hjertevedhænget. Men er de forslidte vil jeg ikke anbefale det. Derimod kan du altid tilkøbe nye ædelstene at få isat.

hjerte lavet af omsmeltet gamle guldsmykker. Sten kan også genanvendes

Du kan også genanvende dine gamle sølvsmykker

Faktisk så lavede jeg disse hjertemodeller, fordi jeg fik forespørgsler på, om det er muligt at få lavet smykker af gamle sølvsmykker. Det kan godt lade sig gøre at genanvende gamle sølvsmykker. Men det er med visse begrænsninger. Jeg har desvære dårlige erfaringer med at genbruge gamle sølvsmykker, hvor jeg f.eks. skal trække en tråd af det eller bukke det omsmeltede sølv til en ring. Det vil gerne knække og revne. Derimod er det muligt at genanvende de gamle sølvsmykker ved at støbe med det uden at skulle smede på det efterfølgende. Disse hjerter er nemlig lavet ud fra en model, som jeg har sandstøbt.

I dette filmklip kan du få et indblik i hvordan sandstøbe processen er.

Du kan få omsmeltet smykker til lige det du ønsker

Som nævnt tidligere har jeg lavet mange forskellige smykkeopgaver for mine kunder, hvor jeg har genanvendt kundernes gamle guld eller sølvsmykker og neden for ser du nogle af de smykker jeg har lavet.

vielsesringe lavet af gamle guldsmykker fra familien
øreringe lavet af kundens gamle guldsmykker og nyt sølv. Tugtupitten er også genanvendt
ring lavet af kundens gamle guldsmykker fra familien med en champagnefarvet diamant
ring lavet af kundens gamle guldsmykker og genanvendt rubin
broche lavet af kundens gamle sølvsmykker
Vedhæng lavet af kundens gamle guldsmykker og genanvendt rubin

Har du også gamle guldsmykker i gemmerne derhjemme og ønsker at få lavet nye smykker af dem, skal du endelig ikke holde til dig tilbage med at kontakte mig. Jeg giver gerne et uforpligtende tilbud. Sammen kan vi designe dine drømmesmykker. Book mig til et designmøde ved at kontakte mig her.

4 Kommentarer

  1. Kristian Balleby

    Har en gammel vielsesring i titanium.
    Kan den smeltes om til et andet smykke?

    Svar
    • Alice

      Hej Kristian
      Desvære kan jeg ikke smelte titanium om. Men måske jeg kan finde på noget andet. Send mig gerne en mail 🙂 alice@guldsmedalice.dk

      Svar
      • EVA dyreborg Friedrichsen

        Hej Jeg dandt dit opslag på nettet om omsmeltning af smykker Min er bortgået og havde og havde lidt guldsmykker jeg kunne tænke mig at få et tidssvarende smykke som stadig vil erindre mig om den person der har været
        Kan det lade sig gøre
        Hilsen Eva

        Svar
        • Alice

          Hej Eva
          Jeg har sendt dig en mail og ser frem til at hjælpe dig med at lave dit nye drømmesmykke af dine gamle guldsmykker

          Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

unik og personlig guldring med evighedstegn og blade hele vejen rundt

Hvad kan jeg hjælpe dig med? Og hvad laver jeg som Guldsmed Alice? Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv klogere

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Tak for din tilmelding

X