Kundeopgaver 2023

af | dec 28, 2023 | Kundeopgave, Nyt af gammelt, Vielsesringe

Jeg siger tak for et fantastisk travlt år. 2023 blev et år som har bragt mange spændende kundeopgaver og hele to udstillinger jeg har deltaget i.

Dette år kan deles ind i tre kategorier af smykkeopgaver. Den ene er konfirmationssmykker, den anden er smykker af arveguld og den sidste er vielsesringe.

Hver af opgaverne rummer en lille bid af mine kunders historie, drømme og forventninger. Jeg er så beæret over at jeg har kunne hjælpe mine kunder med at realisere netop deres smykkedrømme. For smykker rummer nemlig så mange følelser, minder og håb om nye og måske bedre fremtidsplaner.

Neden for ser du et udvalg af de smukke smykkeopgaver jeg har arbejdet med i år.

Konfirmationssmykker

Nogle af disse smukke smykker er lavet af kundernes gamle guldsmykker, hvor af noget er smeltet helt om og andet blot er redesignet. Sølvsmykkerne er alle lavet af nyt sølv.

Selvkærlighedssmykker

Rigtig mange af disse typer smykker, er smykker som mine kunder har bestilt til dem selv. Det er ofte smykker de har haft i tankerne i lang tid og haft et ønske om, at blive til et helt særligt og personligt smykke. Mange af dem er lavet er deres gamle arveguld-smykker. Smykker som de har arvet fra deres familie, og som rummer minder dem om deres familie.

Men nogle af smykker er også bestilt som gaver til en i familien, hvor enkelte af dem er bestilt af nyt guld. Men fælles for dem alle er, at de rummer masser af kærlighed til enten dem til selv eller til modtageren.

Vielsesringe

Livets store ringe. Ringe som er begyndelsen på et nyt kapitel sammen som ægtefolk. I denne kategori har jeg også lavet utrolig mange spændende vielsesringe. Ingen af dem er ens. De rummer nemlig også en bid af brudeparrenes personlighed eller personlige stil. Nogle af dem er bestilt af nyt guld og andre er lavet af arveguld-smykker.

Har du også et drømmesmykke i tankerne?

Du er mere end velkommen til at booke en tid til et designmøde. Her snakker vi ganske uforpligtende om det smykke du har i hovedet og som du drømmer om at få realiseret. Et designmøde tager et sted mellem 30 min. og 60 min. Det kan foregå på mit værksted. Men hvis du ikke har mulighed for at komme forbi værkstedet, kan vi også starte med et online møde.

jeg afholder også designmøder på Sjælland. 24 januar, hvor jeg lige pt. har 2 ledige tider. Læs mere her om designmødet på Sjælland.

BOOK DESIGNMØDE PÅ MIT VÆRKSTED I VEJLE.

0 kommentarer

X
0
    0
    Din Kurv