Stor høstanemone ørestik i sølv

549,00 kr

Stor håndlavet høstanemone ørestik i sterling sølv inspireret af naturens blomster. De måler 6,4mm og sælges enkeltvis, så du kan skabe et personligt og asymmetrisk udtryk eller kombinere den med andre ørestikker og tillægskæder fra Guldsmed Alice.

*Bemærk at denne ørestik sælges enkeltvis

👇Læs mere om smykket længere nede.

2 på lager

Order total:
Føler du at dette produkt er den perfekte gave til en du holder af? Så kan du købe et gavekort specifikt til dette produkt.

Håndlavet høstanemone ørestik i sterling sølv

Denne store høstanemone ørestik i sterling sølv er skabt til dig, der elsker naturinspirerede smykker med et personligt udtryk. Ørestikken er håndlavet på mit guldsmedeværksted i Vejle og er inspireret af de smukke høstanemoner, som blomstrer lige uden for mit værksted hvert år. Når de står i fuld flor med deres lange stilke, svajer de med vinden ind mod mit vindue. Nærmest som om de lige skal se hvad jeg arbejder med. Når de nu fylder min hverdag i sommerperioden er det derfor oplagt at jeg har ladet mig inspirere af høstanemonerne.

Ørestikken sælges enkeltvis, så du har friheden til at skabe dit eget personlige udtryk. Ønsker du et klassisk sæt, skal du blot lægge 2 stk. i kurven.


Skab dit eget personlige look

Jeg har bevidst valgt at sælge denne ørestik enkeltvis. Mange har i dag flere huller i ørerne og ønsker at kombinere forskellige størrelser og former for at skabe et unikt look.

Den store høstanemone kan bæres alene som et markant smykke eller kombineres med de mindre høstanemone ørestikker fra serien, så blomsterne danner et smukt forløb op ad øret. Den fungerer også perfekt sammen med enkle creoler eller små diamantørestikker.


Hver blomst er et lille unikasmykke

Ingen blomster i naturen er ens – og det samme gælder mine høstanemoner.

Hver ørestik fremstilles i hånden, og derfor varierer blomsterne en smule. Nogle har fire kronblade, andre fem, og hvert blad har sin egen organiske form. Det betyder, at du får et smykke med sit helt eget udtryk, hvor det håndlavede håndværk tydeligt kommer til sin ret.

Ørestikken måler ca. 6,4 mm og har en lille kugle i midten. Ønsker du et endnu mere personligt smykke, er det muligt at få isat en diamant eller en anden ædelsten i blomstens midte. Kontakt mig gerne, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne.


Anvendelse

Den store høstanemone ørestik er skabt til at kunne bruges igen og igen – både til hverdag og særlige anledninger. Bær den alene som et enkelt blikfang, eller kombiner den med de mindre høstanemone ørestikker, hvis du har flere huller i ørerne. Jeg har nemlig lavet høstanemone ørestikkerne i 3 forskellige størrelser. På den måde kan du skabe et smukt og personligt blomsterforløb op ad øret. Med den store høstanemone ørestik, kan du også skabe din helt egen miks af øreringe, sammen med dem du i forvejen har.

Ønsker du et mere markant og elegant udtryk, kan ørestikken desuden kombineres med de tillægskæder, som jeg også sælger på webshoppen. Kæderne monteres på ørestikken og tilfører bevægelse og et let, feminint udtryk, så du nemt kan forvandle smykket fra en enkel hverdagsørestik til et mere festligt look.

Ørestikken fås desuden i forgyldt sølv og oxideret sølv med guldkugle, så du kan vælge den variant, der passer bedst til din personlige stil.


En gave med personlig betydning

Den store høstanemone ørestik er en gave med omtanke – til én, du holder af, eller som en kærlig gave til dig selv. Det håndlavede blomsterdesign gør den til en oplagt gave til fødselsdag, konfirmation, studentergilde, mors dag, jul, jubilæum eller bryllupsdag. Den passer også perfekt som en "bare fordi"-gave, når du ønsker at markere et særligt øjeblik eller vise, at du tænker på én, der betyder noget for dig.


Designet og håndlavet i Vejle

Alle mine smykker bliver håndlavet på mit guldsmedeværksted i Vejle. Jeg arbejder med stor kærlighed til guldsmedehåndværket, hvor hver eneste detalje formes i hånden.

Mine høstanemone smykker er inspireret af naturen omkring mig og skabt til kvinder, der ønsker smykker med historie, personlighed og et tidløst design.

Yderligere information

Kategori

Øreringe

Materiale

Sølv

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Stor høstanemone ørestik i sølv”
0
    0
    Din Kurv