Dine bedsteforældre er gået bort og du har arvet gamle guldsmykker fra dem. Du står der og ved ikke hvad du skal med dem. Det er bare ikke lige din stil. Men smykkerne minder dig om dem og du kan huske at din bedstemor altid gik med den ene ring. Derfor har du svært ved at skille dig af med de gamle smykker.
Men det er ellers en af de muligheder, for du kan sælge guldsmykkerne og få dagsprisen for det. Men så har du ikke længere smykkerne som minder. En anden mulighed, er at få guldsmykkerne set efter. Noget kan repareres så du kan gå med dem. Men hvis det slet ikke er din stil, kan du overveje at få omsmeltet de gamle guldsmykker og få lavet nye smykker af dem.
Der er så mange muligheder for hvad du kan få lavet. Du kan genbruge de gamle guldsmykker til at få lavet vielsesringe af dem, et nyt vedhæng eller øreringe. Jeg har arbejdet med mange forskellige omsmeltningopgaver gennem de sidste mange år. Nogle af de opgaver jeg laver mange er, hvor jeg omsmelter smykker til hjertevedhæng.
Jeg har lavet disse modeller til fremvisning, for netop at vise hvad der kan lade sig gøre. Det er nemmere for dig at se hvordan det færdige resultat bliver. Hjerteformen er den sammen på dem alle sammen. Men du kan være med til at bestemme, hvilken overflade du ønsker på dit hjerte.
Har dine gamle smykker også ædelstene, er det også muligt at genbruge dem og isætte hjertevedhænget. Men er de forslidte vil jeg ikke anbefale det. Derimod kan du altid tilkøbe nye ædelstene at få isat.
Du kan også genanvende dine gamle sølvsmykker
Faktisk så lavede jeg disse hjertemodeller, fordi jeg fik forespørgsler på, om det er muligt at få lavet smykker af gamle sølvsmykker. Det kan godt lade sig gøre at genanvende gamle sølvsmykker. Men det er med visse begrænsninger. Jeg har desvære dårlige erfaringer med at genbruge gamle sølvsmykker, hvor jeg f.eks. skal trække en tråd af det eller bukke det omsmeltede sølv til en ring. Det vil gerne knække og revne. Derimod er det muligt at genanvende de gamle sølvsmykker ved at støbe med det uden at skulle smede på det efterfølgende. Disse hjerter er nemlig lavet ud fra en model, som jeg har sandstøbt.
I dette filmklip kan du få et indblik i hvordan sandstøbe processen er.
Du kan få omsmeltet smykker til lige det du ønsker
Som nævnt tidligere har jeg lavet mange forskellige smykkeopgaver for mine kunder, hvor jeg har genanvendt kundernes gamle guld eller sølvsmykker og neden for ser du nogle af de smykker jeg har lavet.
Har du også gamle guldsmykker i gemmerne derhjemme og ønsker at få lavet nye smykker af dem, skal du endelig ikke holde til dig tilbage med at kontakte mig. Jeg giver gerne et uforpligtende tilbud. Sammen kan vi designe dine drømmesmykker. Book mig til et designmøde ved at kontakte mig her.
Vi har vielsesringe af både hvid og rødguld. Den ene med en lille sten. Vil der kunne laves et hjerte vedhæng af disse (til vores datters 28 års fødselsdag i maj)
Rettelse … 18 års fødselsdag 🙂 og e-mail adressen var også forkert…
Hej Lone.
Det kan det bestemt. Jeg sender jer en mail og så kan vi evt. drøfte over et designmøde
Er det muligt at smelte sølv og guld sammen? Jeg har to sølv ringe og en guld ring med sten, som jeg godt kunne tænke mig at få lavet en ny ring af.
Hej Louise
Ja det er muligt. Men jeg vil ikke anbefale det, da farven bliver underligt. Sølvet kan smeltes for sig selv og guldet for sig selv. Så kan det nye smykke laves af både guld og sølv. Kontakt mig endelig hvis du ønsker vi skal designe et smykke sammen. alice@guldsmedalice.dk
Hej
Jeg har en forespørgelse på om du kan lave et smykke eller ring af 2 vielsesringe i guld
Hilsen Bente
Hej Bente
Det kan jeg godt hjælpe dig med 🙂 Jeg sender dig en mail og vi kan aftale nærmere 🙂
Hej Bente. Det ser ud til at være en fejl i min email adresse. Du må meget gerne sende mig en mail til alice@guldsmedalice.dk
Hej Alice
Jeg har en gammel tretårnet pokal, som jeg gerne vil have smeltet om til smykker til mine børnebørn, der er også en tretårnet lysestage.
Er det muligt, og hvordan er prislejet.?
Senere vil jeg også gerne have lavet en fed guldring til mig af mine forældres vielsesring og andet.
Med venlig hilsen
Hej. Tak for din henvendelse. Det kan jeg bestemt godt hjælpe dig med. Jeg sender dig en mail, hvor vi kan aftale nærmere.
Har en gammel vielsesring i titanium.
Kan den smeltes om til et andet smykke?
Hej Kristian
Desvære kan jeg ikke smelte titanium om. Men måske jeg kan finde på noget andet. Send mig gerne en mail 🙂 alice@guldsmedalice.dk
Hej Jeg dandt dit opslag på nettet om omsmeltning af smykker Min er bortgået og havde og havde lidt guldsmykker jeg kunne tænke mig at få et tidssvarende smykke som stadig vil erindre mig om den person der har været
Kan det lade sig gøre
Hilsen Eva
Hej Eva
Jeg har sendt dig en mail og ser frem til at hjælpe dig med at lave dit nye drømmesmykke af dine gamle guldsmykker