Hvad er emalje

af | mar 5, 2021 | Smykker

I min læretid hos Andreas Exner lærte jeg at arbejde med emalje. Det er spændende og fascinerende at arbejde med. Det er en farverig verden. Men hvad er emalje?

sølv armbånd med emalje, de ligner vestjysk landskab

Emalje giver den mulighed at tilføre farver til smykker og metal. Der er uanede sammensætningsmuligheder og arbejdet med emalje bliver til eksperimenter, for den samme farve udarter sig forskelligt i forhold til hvilke metaller man bruger, hvordan det bliver opvarmet samt hvor tykt et lag emalje man bruger.

Selve ordet emalje stammer fra det franske ord “email” og på dansk betyder det smelte, som er lånt fra latin: smeltum.

Emalje er glas som er blevet pulveriseret. Det der sker med emaljen, når det er bliver lagt på metal og opvarmet, er at det smelter sig fast på metallet. Emaljen er en kiselsyreforbindelse med forskellige baser som kalk, kalium, natron eller blyoxid. Alt afhængig forholdene mellem de forskellige baser giver det forskellige farver og farvenuancer. De blå farver skabes ved tilsætning af kobber og kobolt. Ved at tilsætte margan giver violette og sorte farver. Med bly, antimon og jern fremkommer de gule farver. De røde og purpur farver fås ved at tilsætte guld.

Emalje opdeles i tre hovedgrupper: Transparent (emaljer der er gennemsigtig), Opak (ikke gennemsigtige emaljer) og opal (emaljer der ved høj temperatur og lang brændetid ændrer opake emaljer til halvgennemsigtig karakter). Der er forskel på hvornår emaljer smelter og bliver flydende, hvor smeltepunkterne er mellem 750 til 800 C. Man kan brænde emalje i specielle små emaljeovne eller med gasbrænder. Jeg brænder primært med gasbrænder. Ved at bruge gasbrænder er der en vis utilregnelighed, der kan være lidt snavs eller måske for meget varme eller for lidt varme. Ved at bruge en emaljeovn kan man bedre styre varmen og fastholde en konstant temperatur. Men utilregneligheden ved at bruge gasbrænder er ret interessant at arbejde med. Det er spændingen om hvordan det bliver, der er interessant. Som regel bliver det godt så længe man ikke varme så længe til metallet smelter.

emalje ovn, hvor der bliver isat emalje emne

Man kan emaljere på guld, sølv, stål, kobber, tombak (legering af kobber og zink). Messing er ikke ideelt at emaljere på, da det indeholder for meget zink. Når jeg køber transparente emaljer indeholder det en del urenheder. Urenhederne kan give emaljen hvide pletter når det brændes og det er derfor en god ide at rense de transparente emaljer. Det gør jeg ved at skylde emaljepulveret i demineraliseret vand. Jeg renser ikke alt pulveret, jeg bruger ca. halvdelen, da man også kan arbejde med emaljering i pulverform. Først kommer jeg noget pulver i et glas- eller porcelænsskål, hælder vandet over og rører rundt. Efter et stykke tid stopper jeg og lader emaljen falde til bunds. Jeg hælder det mælkeagtige vand fra og gentager processen til vandet er klart. Efter rensning af emaljepulveret er det bare med at komme i gang med emaljearbejdet.

Kilder:

Emalje – En glødede hobby. Af Karin Pedersen.

Emaille: før – nu – og hjemme hos dig selv. Af Karin Pedersen.

0 kommentarer

0
    0
    Din Kurv