Vind en unik håndlavet ring

af | jan 10, 2022 | Konkurrence, Ringe

Wauw, min lille business som Guldsmed Alice har 2 års fødselsdag. I de første år har jeg stadig haft fast job hos en guldsmed i Fredericia , men nu hvor jeg kan fejre 2 års fødselsdag, er jeg fuldtidsselvstændig som Guldsmed Alice. Jeg er så stolt af mig selv, og jeg er fyldt med taknemmelighed. For alt dette ville ikke være muligt uden mine dejlige kunder, som har støttet mig i løbet af de sidste 2 år.

Der er derfor stor grund til at fejre både Guldsmed Alice’s 2 års fødselsdag, og at jeg nu driver min virksomhed på fuldtid. Det ønsker jeg at gøre med en konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde en unik håndlavet ring, fra den serie jeg kalder “De fire årstider”

vind en unik håndlavet ring fra "De fire årstider"

De fire årstider

De fire årstiders ringe, er ringe som repræsenterer en årstid hver. Der er en ring for vinter, en ring for forår, en for sommer og en for efterår.

De er lavet over den samme model, hvor ringen hvælver let, og har en grov fræset overflade. Ringene runder indvendigt, hvilket gør dem behagelig at have på. Vinterringen har små knopper, der blot venter på foråret. På Forårsringen er knopperne blevet større, og de er ved at gøre sig klar til at springe ud. På Sommerringen er nogle af knopperne sprunget ud som smukke blomster, og på Efterårsringen flyver blomsterbladene rundt, og nye knopper er ved at gøre sig klar til den nye cyklus.

Ringene er håndlavede på mit guldsmedeværksted i Vejle, og selvom de er lavet med udgangspunkt i den samme model, er ingen af dem ens. Alle er unikke på hver deres måde. Der er altid mulighed for efterfølgende at personlig gøre disse ringe, ved at isætte farvede ædelstene i blomsterknobberne eller der kan tilføjes guld elementer som hjerter, snefnug dråber eller noget helt andet.

Vinterring 1.500 kr.

Forårsring: 1.500 kr.

Sommerring: 1.850 kr.

Efterårsring: 1.850 kr.

Vind en unik håndlavet ring fra "De fire årstider"

Konkurrence

Jeg udlodder derfor en af disse ringe til en heldig vinder. For at deltage, skal du tilmelde dig min nyhedsbrev. Jeg trækker en vinder, blandt dem der har tilmeldt sig. Vinderen vil få direkte besked fra mig,  og jeg offentlig gør også, hvem vinderen er, på facebook og Instagram. Når du deltager, og tilmelder dig min nyhedsmail, accepterer du derfor også, at jeg kan kontakte dig via din e-mail. Jeg trækker en vinder onsdag d. 26. januar 2022.

Hvis det bliver dig der vinder, må du selv vælge, hvilken af disse ringe du ønsker, og så laver jeg den i din størrelse. Det er derfor vigtigt at du kender din størrelse. Kender du ikke din størrelse, kan jeg måle den. Eller du kan læse dette blogindlæg om, hvordan du måler din ringstørrelse.

Hvis du bor i Vejle, er du velkommen forbi og afhente gevinsten. Ellers sender jeg ringen med posten til dig. 

Konkurrencen gælder kun for Danmark.

Nyhedsbrev

Jeg sender nyhedsmail ud, når jeg har noget spændende at fortælle dig. Det kan være at jeg har nogle særlig kampagner i løbet af året, hvor de, der står på min nyhedsliste, vil være de første til at få tilbudt mine kampagnetilbud. Jeg vil også dele ud af min viden som guldsmed og skrive om spændende smykkeprojekter, eller give dig nyttig viden om, hvordan du passer godt på dine smykker,  og hvad du f.eks. kan bruge din gamle guldsmykker til.

Tilmeld dig min nyhedsbrev her.

Hvilken ring ønsker du dig?

vinterring i oxideret sølv med små sølvkugler
Vinter
Forårsring i oxideret sølv med knobber

Forår

Sommerring i oxideret sølv med blomst og knobber
Sommer
Efterårsring i oxideret sølv med nedfaldne blade og knobber
Efterår

0 kommentarer

X
0
    0
    Din Kurv