Når du og din partner er ude og prøve vielsesringe, kan det godt være en jungel. For udvalget er stort. I kan få vielsesringe som er lavet i sølv, guld eller hvidguld, samt kombinationer af sølv og guld eller hvidguld og guld. Og hvad skal I vælge? Samtidigt skal I også afgøre om jeres ringe skal være i 8 kt., 14 kt. og 18 kt. guld. Hvad er så egentlig forskellen på dem.
Guld er en legering mellem finguld, finsølv og kobber. Det regnes i promille af 1000.
999.99 er fin guld og indeholder rent guld. 18 kt svarer til 750 promille. Det vil sige at de 750 dele af 1000 er finguld. Resten op til 1000 promille er en blanding af sølv og kobber.
14 kt. svarer til 585 promille. Det vil sige, at de 585 dele er finguld, og resten op til 1000 er en blanding af sølv og kobber.
8 kr. svarer til 333 promille. Og ligesom ved de andre to legeringer, er 333 dele finguld, og resten op til 1000 promille er sølv og kobber.
Så jo lavere legering – jo mindre guld. Derfor er forskellen hvor meget guld de enkelte legeringer indeholder.
Dette bliver vielsesringe stemplet med indvendigt
I Danmark er det lovpligtigt at smykker skal stemples med navnestempel og lødighedsstempel. Lødighedsstemplet fortæller, hvilken karat vielsesringe er lavet i, og her stemples i promille. Altså 333, 585 og 750. Navnestemplet fortæller hvilket firma vielsesringene kommer fra. Mit navne stempel er ALICE og det står i alle de smykker som jeg laver på guldsmedeværksted i Vejle.
Hvilke egenskaber har 8 kt., 14 kt. og 18 kt. guld?
Forskellen mellem de forskellige legeringer, er hvor meget guld de enkelte legeringer indeholder. Guldet er legering mellem fnguld, kobber og sølv. Jo lavere legering – jo mindre guld. De forskellige legeringer giver forskellige egenskaber. Nedenfor beskrives de forskellige egenskaber i forhold til vielsesringe.
18 kt (750) er lidt blødere end 14 kt. og 8 kt. for det indeholder nemlig mere finguld. Det har en utrolig flot farve, og diamanter og 18 kt. guldsmykker, komplementerer hinanden utrolig godt. Det får nærmest diamanterne til at træde mere frem. Det er eksklusivt med vielsesringe i 18 kt. da det inderholder mere finguld. Man skal tænke over ikke at købe for tynde vielsesringe i 18 kt., netop fordi det er blødere end 14 kt. Ringe i 18kt. kan nemt få slag eller forme sig efter din finger og blive deform. Derfor er det en god ide at huske en fornuftig tykkelse.
14 kt. (585) er lidt hårdere end 18 kt. Men en anelse blødere end 8 kt. guld. I Danmark bliver de fleste smykker lavet af 14 kt. guld. Det er på en måde den gyldne mellemvej. For du får guld med en flot farve og en god holdbarhed. Men med tiden vil en 14 kt. guld vielsesringe også blive slidt i overflade og materiale tykkelse. Specielt efter et helt liv sammen, kan vielsesringe godt blive tyndslidte og føles skarpe i kanterne.
8 kt. (333) er rosinen i pølseenden, for her er der mindst guld i. Legeringen giver meget hårde vielsesringe. Men fordi de indeholder mere kobber og sølv, vil vielsesringe i 8 kt. også hurtige blive mørkt og anløbe. Vielsesringe i 14 kt. og 18 kt. beholder deres gyldne farve i længere tid, end vielsesringe i 8 kt. Selvom 8 kt. er hård, betyder det ikke at de holder længere tid end 14 kt. eller 18 kt. De bliver også slidt og ridset med tiden.
Hvilken karat skal I så vælge til vielsesringe?
Jeg plejer at foreslå 14 kt., netop for at ens vielsesringe ikke anløber for hurtigt, og fordi den er lidt mere prisvenlig i forhold til 18 kt. guld. Men har du og din partner et budget på fx. maks 8.000 kr. I skal holde jer inden for, er det som regel 8 kt. vielsesringe der bliver valgt. Hvis du og din partner derimod ønsker eksklusive vielsesringe, foreslår jeg 18 kt. vielsesringe, for farven er bare noget ganske særligt, og særligt sammen med diamanter.
Jeg håber det har givet dig og din partner lidt mere forståelse for hvad de forskellige legeringer betyder. Jeg håber I nu er klædt bedre på, når I står over for en sælger, der taler om vielsesringe. Du og din partner skal endelig ikke holde jer tilbage med at kontakte mig, hvis I har yderligere spørgsmål. Jeg står også til rådighed til et designmøde, hvor vi sammen kan skabe jeres personlige og unikke vielsesringe. Gå endelig på opdagelse i min webshop og se mit udvalg.
0 kommentarer