Fredsdue vedhæng

1.350,00 kr

Dette håndlavede fredsdue vedhæng i sølv er et smykke med stærk symbolik. Den elegante due er formet i relief og har en levende pisket overflade, som giver smykket karakter og dybde.

Vedhænget er fremstillet i bæredygtigt sølv fra Nordic Urban Mining og kan bæres som en personlig påmindelse om håb, fred og nye begyndelser.

Et meningsfuldt smykke til dig selv – eller en særlig gave til en, du holder af.

👇Læs mere om smykket længere nede

Ikke på lager

Fredsdue vedhæng i sølv

Dette håndlavede fredsdue vedhæng i sølv er et symbol på fred, håb og nye begyndelser. Den elegante due er formet i relief med en levende pisket overflade, som giver smykket karakter og dybde.

Jeg har lavet det af noget ganske særligt sølv, som kommer fra et dansk firma, der hedder Nordic Urban Mining. De har specialiseret sig i at raffinere finsølv fra restslaggen fra danske forbrændingsanlæg. De producerer også ved hjælp af grøn energi, og derfor er dette sølv 100% bæredygtigt.


Et vedhæng med to sider

Vedhænget er lavet reliefagtigt, men hvor forside og bagside ikke er ens. Det gør det interessant at bruge på begge sider.

Den ene side har en mere flad overflade, hvor det er muligt at få graveret eller fræset et forbogstav eller et symbol. Der kan også isættes diamanter eller andre ædelstene i vedhænget.

Kontakt mig gerne, hvis du vil høre mere om mulighederne.


Mål på vedhænget

Vedhænget måler 18 mm x 22 mm inkl. ophængsøsken og er ca. 3,7 mm tykt.


En meningsfuld gave

Vedhænget er en ideel gaveidé til mange særlige anledninger. Det kan for eksempel gives til:

  • konfirmanden

  • bruden som morgengave

  • veninden

  • moderen

  • eller til hende, som elsker fugle og kæmper for fred i verden

Vedhænget sælges uden kæde.


Symbolikken bag fredsduen

Det er vitterligt ikke til at holde ud al den ufred, som vores verden rummer i øjeblikket. Krige, uenigheder og naturkatastrofer fylder meget i vores hverdag og i vores tanker. Det kan være svært at forstå, hvorfor der ikke er mere tolerance, forståelse og medfølelse.

Og hvad kan lille jeg egentlig gøre af forskel? Ud over at donere penge til organisationer, der hjælper hvor de kan – eller selv være en del af en organisation, der gør en indsats.

Jeg er overbevist om, at fred starter med mig selv. Den måde jeg taler til og tænker om andre mennesker på, må være begyndelsen til at skabe gode relationer, tolerance og forståelse.

Men hvis jeg føler mig uretfærdigt behandlet, så mærker jeg heller ikke fred indeni mig selv. Det kan ulme længe. Noget af det sværeste er at tilgive og komme videre.

Med denne fredsdue vil jeg arbejde med mig selv. Den skal hjælpe mig med at blive bedre til at tilgive andre og give mennesker en ekstra chance.

For tænk nu, hvis jeg kunne være med til at skabe fred – både for mig selv og for mine omgivelser.

Med dette vedhæng starter fred nemlig hos dig selv. Det kan minde dig om også at være god ved dig selv og om at tænke mere positivt om dine omgivelser – at være håbefuld og tilgivende

Yderligere information

Kategori

Halskæder, Vedhæng

Materiale

Sølv

0
    0
    Din Kurv