Blanke krøllede øreringe
2.500,00 kr
Unikke håndlavede krøllede ørebøjler i sølv inspireret af snerleplantens elegante, snoede stilke. De organiske former giver et let og skulpturelt udtryk, og den smarte lukning gør det muligt at bære dem både med og uden charms. Håndlavet i mit guldsmedeværksted i Vejle.
Sælges uden charm og vedhæng
👇Læs mere om smykket længere nede.
Håndlavede sølvøreringe med organiske former
Disse krøllede ørebøjler i sølv er inspireret af snerleplantens snoede stilke, der elegant finder vej ved at vikle sig omkring grene, hegn og andre planter. De organiske former er omsat til et par håndlavede sølvøreringe med et let, levende og skulpturelt udtryk, hvor de fine krøller giver smykket karakter og bevægelse.
Hver eneste ørebøjle bliver håndformet i mit guldsmedeværksted i Vejle, og derfor findes der ikke to helt ens. Ligesom snerlens stilke snor sig på deres egen måde, får hvert smykke sit eget unikke udtryk.
Den blankpolerede overflade fremhæver lysets spil i de bløde former og giver ørebøjlerne et elegant og passer til både hverdag og fest.
Inspireret af naturens bevægelse
Snerleplanten fascinerer mig med sin evne til hele tiden at søge videre. Dens stilke snor sig blødt omkring det, de møder, og finder nye veje mod lyset. De snoede former symboliserer udvikling, nysgerrighed og livets mange retninger.
Ingen planter vokser ens, og derfor bliver heller ikke mine håndlavede smykker identiske. De små variationer er en del af håndværket og gør hvert par ørebøjler helt unikt – præcis som naturen selv.
Skab dit eget personlige udtryk med charms
De krøllede ørebøjler er designet med en elegant lukning bag øret, som både sikrer en behagelig pasform og gør det muligt at tilføje charms eller små vedhæng. På den måde kan du nemt ændre udtrykket alt efter årstid, anledning eller humør.
Brug dem alene for et enkelt og skulpturelt look, eller kombiner dem med de håndlavede charms fra min skønne webshop for at skabe et smykke, der fortæller din egen historie. Ét par ørebøjler giver dig utallige muligheder for at variere dit personlige udtryk.
Mål og materialer
Ørebøjlerne er håndlavet i massivt sterling sølv med en blankpoleret overflade, som smukt fremhæver de organiske former. Tråden varierer fra ca. 1 mm, hvor den føres gennem øret, til ca. 1,5 mm, hvor de karakteristiske krøller formes, inden den igen bliver tynd og afsluttes med den elegante låsemekanisme.
Mål: ca. ca. 34 mm lang og ca. 11,5 mm bred
Da hver ørebøjle formes i hånden, kan der forekomme små variationer, som gør netop dit par helt unikt.
En personlig gave med omtanke
De krøllede ørebøjler i sølv er en oplagt gave til kvinden, der holder af naturinspirerede smykker. De er en smuk gave til fødselsdag, jubilæum, konfirmation, student, morgengave eller jul – eller som en kærlig gave til dig selv.
Muligheden for at kombinere ørebøjlerne med forskellige charms gør dem ekstra personlige og giver modtageren et smykke, der kan udvikle sig over tid. Det er en gave, som kan bæres på mange forskellige måder og skabe glæde i mange år frem.














