om mig



Mit navn er Alice Schmidt Møller, og jeg er personen bag Guldsmed Alice. Jeg er uddannet guldsmed fra kunstneren og guldsmeden Andreas Exner i Ringkøbing. Jeg laver unikasmykker og mine smykker bærer præg af det sted, hvor jeg befinder mig her og nu.





Jeg er udforskende og eksperimenterer med de forskellige teknikker og udtryksmuligheder, som smykkefremstillingen rummer. I øjeblikket finder jeg meget inspiration i naturen, som enten er lige ude foran vinduet hvor jeg arbejder. Eller når jeg er med mine piger ude i naturen.


Jeg har igennem de sidste mange år arbejdet tæt sammen med mine kunder, hvor jeg redesigne gamle smykker og omsmelter gammelt arveguld til kundernes nye personlige drømmesmykker. Det er virkelig en ære for mig at være med i den rejse, som mine kunder er på i deres proces og virkeliggørelse af deres smykkedrømme. Der findes ikke noget mere tilfredsstillende end det blik kunder har, når de kommer og henter deres drømmesmykke.






Jeg elsker at dele min passion for smykkefremstilling med mine kunder og alle andre. Jeg inddrager gerne interesserede i smykkefremstillingens proces, hvor jeg deler proces billeder af mine kundeopgaver samt mine unikaopgaver både på facebook, instagram og dem jeg laver smykkerne til.


CVR-nr. 41216638