Smykkeworkshops

Polterabend workshop – Sølv

Denne smykkeworkshop henvender sig til dem, som ønsker at give bruden en ganske særlig og unik oplevelse med et kreativt indslag. Det er en skøn måde stille og roligt at starte dagen på. 

I er alle med til at lave et smykke til bruden, hvor hver deltager skal dekorere en sølvplade. Hver sølvplade bliver samlet til et smykke, hvor alle dele er lavet i sølv. Jeg viser forskellige overflademuligheder og guider alle gennem processen. Det færdige smykke får bruden til selve brylluppet.

Workshoppen er ud kørende, hvilket vil sige, at det kan foregå hos jer, eller der hvor I ønsker det. Om det er i stuen eller ude i det fri. Workshoppen er afhængigt af, at der er mulighed for tilkobling af strøm samt plads til sætte nogle borde op.

Polterabend workshop – Guld

Denne workshop henvender sig til dem, som ønsker at give bruden en oplevelse ud over det sædvanlige med et kreativt indslag

På workshoppen bliver der kræset for de lækre materialer som guld, ædelstene og tahiti-perler. Det er en skøn måde stille og roligt at starte polterabend-dagen på. I er alle med til at lave et smykke til bruden, hvor hver deltager skal dekorere en guldplade. Alle guldpladerne bliver samlet til et smykke, hvor alle dele bliver lavet i 14 kt. (585) guld. Det vil også være muligt for bruden at tilvælge ren luksus til smykket, og hvad det er finder I ud af til selve eventet. Jeg viser forskellige overflademuligheder og guider alle igennem processen. Det færdige smykke får bruden til selve brylluppet.

Med bøgeskoven i baggrunden på Munkebjerg Hotel i Vejle får I mulighed for at fordybe jer i nogle af smykkefremstillingens teknikker og blive inspireret af den hyggelige atmosfære, som stedet tilbyder. Hotellet vil forkæle hver deltager med et glas mousserende vin ved ankomst og snacks i workshopforløbet.

Smykkeworkshop som gave

Skal I ikke arrangere en polterabend, men en fødselsdag, hvor I ønsker at give en unik oplevelse til fødselaren, er denne smykkeworkshop den perfekte gave. Det foregår helt som hvis det var en polterabend.

Men i stedet for at bruden bliver fejret, fejrer I fødselaren. I fællesskab laver I et smykke til fødselaren i sølv. Det kan enten være en lang halskæde eller et armbånd der kan vikles flere gange rundt om armen. 

En bøtte med forskellige pundsler

Lav dit eget sølv vedhæng

På denne smykkeworkshop, får hver deltager mulighed for at lave
et vedhæng til sig selv. Ligesom ved de to andre workshops får I udleveret en kobberplade, du først kan øve dig på, inden du laver dit sølvvedhæng. Sølvvedhænget er
en rund sølvplade, som du kan dekorere og præge på forskellige måder. Du kan afprøve guldsmedeteknikker som hamre, save og fræse med micromotor. Det er også muligt at tilkøbe sten til isætning på vedhænget.

Workshoppen er ud kørende, og jeg kan komme derhen, hvor I ønsker workshoppen, skal foregå. Det er en hyggelig workshop, som passer til næsten enhver anledning:
Polterabend, fødselsdag eller tøsehygge.

Billeder fra mine smykkerworkshops

Alice Schmidt

Kontakt mig

Du er mere end velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogle spørgsmål eller hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på en af de overstående workshops. Du kan også få tilsendt min fulde workshopoversigt.

Jeg besvarer dine henvendelser i løbet af 2 dage, har du stadig intet hørt fra mig, så tjek din spamfilter. Jeg oplever desvære at nogle af mine mails havner der. Ellers skriv også dit mobil nr. så jeg kan ringe tilbage til dig. På forhånd mange tak 🙂

X
0
    0
    Din Kurv