Liljekonval vedhæng
1.450,00 kr
Et håndlavet liljekonval vedhæng i genanvendt sølv – et lille unika smykke med symbolik om nye begyndelser. Det er håndlavet med fine detaljer og inspireret af naturens sarte former. Et smykke med betydning, skabt som et lille unika værk.
Vedhænget sælges uden kæde.
Læs mere om smykket længere nede.
Et lille unika vedhæng inspireret af liljekonvallens sarte form – håndlavet i genanvendt sølv. Dette fine liljekonval vedhæng er et lille, unikt smykke som jeg har skabt i sølv fra Nordic Urban Mining. Hver detalje er formet i hånden – fra den runde plade, der er smedet og banket med knubstempler, til de små blomsterblade, der nænsomt er savet op og bukket ind.
Resultatet er en blød og sart udformning, inspireret af liljekonvallens karakteristiske klokkeform. Overfladen er mat og let struktureret, så hvert enkelt blad træder frem og giver smykket liv.
Håndværk og unika
Dette vedhæng er ét af sin slags. Når jeg næste gang skaber en liljekonval, vil den være anderledes – måske større, måske med færre blade. Hvert af disse vedhæng er derfor små unika værker. Er den ikke på lager, går der ca. 4 til 6 uger før jeg får produceret en ny og lagt på webshoppen. Kontakt mig hvis det haster.
Mål og materiale
- Materiale: Genanvendt sølv (Nordic Urban Mining)
- Diameter (blomst): ca. 7,3 mm
- Længde inkl. ophæng: ca. 14,5 mm
- Overflade: Blomsten er mat og ophænget er blankt
- Trådtykkelse på ophæng: 1,3 mm
- sælges uden kæde.
Liljekonvallens betydning
Liljekonvallen er månedsblomst for maj og har gennem historien været et symbol på:
- Renhed og uskyld
- Nye begyndelser
- Håb og lykke
I mange kulturer forbindes liljekonvallen med foråret og livets genopblomstring. Den gives ofte som en kærlig gestus – en stille påmindelse om at værdsætte de små øjeblikke. Det er netop den følelse, jeg ønsker at give videre i dette vedhæng. Netop en påmindelse om at nyde de små øjeblikke. F.eks. nyde liljekonvallerne fra min arbejdsvindue og holde en lille pause.
Liljekonvaller er også en pudsig lille blomst. De bliver ikke nødvendigvis dér, hvor de først blev plantet. Ét år kan et bed være fyldt med dem – året efter dukker de op andre steder i haven, i små klynger, mens de er forsvundet fra deres oprindelige plads. De er i konstant bevægelse, som om de selv søger nye steder at gro. For mig symboliserer liljekonvallen derfor ikke kun det sarte og fine, men også noget levende og nysgerrigt – en vilje til forandring, nye begyndelser og nye oplevelser.
En gave med mening
Dette vedhæng er til dig, der ønsker at give et smykke, som rækker længere end selve dagen eller anledningen. Det er oplagt som gave til én født i maj – eller til hende, der har brug for en lille påmindelse om at turde følge sin egen vej. Det vil blive et smykke, der kan bæres tæt på kroppen og minde hende om, hvem hun er – og hvor hun er på vej hen.
Liljekonvallen bærer en stille fortælling om at vokse, forandre sig og turde følge nye retninger. En fin og meningsfuld tanke at give med til én, der står midt i noget nyt – hvad enten det er en konfirmation, en fødselsdag eller en særlig overgang i livet. Med dette smykke giver du vedkommende en intention eller påmindelse om at det er okay at være i bevægelse og skifte retning i livet.
Smykket er derfor oplagt gave at give til: konfirmation, studenten, fødselsdag, veninde gave, morgengave. Men du kan også købe den til dig selv, som en selvkærlighedsgave.
Smykket leveres i en smykkeæske lavet af materiale med omtanke for naturen og du kan vælge at få den pakket pænt ind som gave.




















