Gaveæske til fingeraftryksvedhæng i sølv
1.300,00 kr
Gaveæske til fingeraftryksvedhæng i sølv – den ultimative personlige gave. Sættet indeholder alt, hvad du skal bruge for at lave fingeraftrykket derhjemme i ro og mag. Du sender aftrykket tilbage til mig, hvor jeg støber det i genanvendt sølv fra Nordic Urban Mining og jeg laver det til et vedhæng med stor betydning.
Læs mere om gaveæsken længere nede.
Nogle gaver rører noget helt særligt, fordi de bærer et menneskes nærvær i sig. Et fingeraftryksvedhæng er den ultimative personlige gave – et lille aftryk af et menneske, et øjeblik og en relation, der betyder noget.
Efter flere forespørgsler har jeg nu lavet denne gaveæske til dig, der ønsker at give noget unikt og gennemført – uden stress og uden at skulle finde alt selv. Her er alt samlet i ét sæt, så du trygt og i dit eget tempo kan skabe fingeraftrykket derhjemme, når der er ro og tid. I æsken finder du rød voks i en lille beholder, et stykke bagepapir, en lynlåspose, en returkuvert samt en grundig vejledning i print. Derudover sender jeg et link til en digital vejledning, så du altid har hjælp lige ved hånden.
Når du laver fingeraftrykket, er det dig, der bestemmer øjeblikket. Det kan være et barns lille finger, en elskets hånd eller dit eget aftryk – et stille øjeblik, der bliver til noget varigt. Når du har lavet et aftryk, du er tilfreds med, lægger du voksen tilbage i beholderen, pakker den i den medfølgende pose og sender den til mig i returkuverten.
Herefter begynder mit arbejde på værkstedet. Voks stykket bliver støbt og jeg laver det til et vedhæng i sølv. Sølvet stammer fra Nordic Urban Mining, hvilket betyder, at ædelmetallet er genanvendt med respekt for både håndværket og ressourcerne. Resultatet er et smykke, der både rummer personlig betydning og ansvarlig materiale brug. Når jeg har modtaget voks fingeraftrykket går der ca. 3 til 4 uger før jeg er færdig og kan sende det tilbage til dig.
Gaveæsken pakkes smukt ind som gave og forsynes med et særligt gavemærke fra firmaet Spirpapir – håndlavet papir med blomsterfrø. Gavemærket kan plantes i jorden, vandes og forvandles til fine sommerblomster, så gaven får lov til at leve videre længe efter, den er givet.
Denne gaveæske er til dig, der ønsker at give noget ægte. Noget, der kan mærkes. Noget, der bliver båret tæt på hjertet.








