Nyt år og nye smykker





7. januar 2021



Dette år kommer til at stå i kærlighedens tegn, for jeg er ved at udvikle en ny vielsesringe kollektion. Kollektionen er ikke så stor endnu, men ind til videre har jeg lavet disse skønne vielsesringe.





Disse vielsesringe har en ganske særlig overflade, som er fræset. Det er en overflade, som jeg også bruger på nogle af mine andre smykker som Solstråle øreringe og Solstråle vedhæng. Derfor kalder jeg også disse vielsesringe Solstråle Vielsesringe. For jeg synes nemlig at overfladen minder mig om solens stråler.


Der er så meget varme og glæde i denne overflade. Vielsesringe er de smykker som rummer mest kærlighed, glæde, hengivenhed. Det er også de mest personlige smykker du kan bære. Og mine smykker rummer altid mulighed for at personliggøres.


Disse vielsesringe kan laves i sølv, 14 kt. guld, hvidguld og rosaguld. Dameringen har en funklende diamant på 0,04 ct TW VS. Men du kan vælge at få andre nuancer sten som lyserød safir, rød rubin, lilla safir, blå safir og champagne farvede diamanter. Kontakt mig for pris og de forskellige muligheder disse vielsesringe rummer.


Der er i øjeblikket en leverings tid på 3 uger og det vil derfor være en god ide at bestille vielsesringe minimum en måned før du skal giftes.


I de følgende måneder laver jeg flere vielsesringe og hvis du er nysgerrig på processen så følg mig i min story på Instagram og Facebook. Du kan også se billeder af de færdige vielsesringe i de følgende måneder på facebook og instagram.


Har du særlige ønsker om dine forlovelsesringe og vielsesringe står jeg også til rådighed ved et designmøde, hvor jeg kan komme og vi kan i ro og fred tale om jeres ønsker, drømme og forventninger til jeres kærlighedsringe. Jeg guider også i de forskellige muligheder der og hvad der passer bedst til jeres livstil.

I kan kontakte mig på følgende måder:

Mobil: 21 74 51 97

Mail: alice@guldsmedalice.dk