Lav din egen ring
Efter flere forespørgsler kan jeg nu introducere et smykkeworkshopforløb, hvor du kan lave din egen ring.
Det er ikke et krav at have kendskab til smykkefremstilling, for jeg er der til at guide dig igennem hele processen. Jeg sikrer mig, at du går fra min smykkeworkshop, med et smykke, du bliver glad for at gå med.
Jeg har to lav din egen ring workshop, hvor du kan lære at lave din egen ring i sølv. Der er nemlig to forskellige måder du kan lave en ring på:
Du kan til enhver tid booke en workshop på en selv valgt dato. Eller du kan tjekke min webshop for ledige datoer, hvor du kan købe en plads til en af disse to ring workshop: Sandstøb din egen ring eller Lod din egen ring. Se her. Længere nede kan du læse mere om de enkelte ring workshops jeg tilbyder.
Sandstøb din egen ring
Den ene måde, er den, hvor du starter med at lave en ring i voks. Den fungerer som den model, du skal sandstøbe din ring efter. Du skal derfor file, save og skære en voksmodel, lige som du godt kunne tænke dig, din ring skal se ud.
Når du har lavet en voksmodel, så sandstøber du din ring i sølv. Herefter skal ringen slibes og poleres.
Du kan evt. tage dine gamle sølvsmykker med, og vi kan bruge dine gamle smykker til at lave din ring med. Du kan også tage din gamle guldsmykker med. Dog kan der forekomme ekstra udgifter i at gøre de gamle sølv-og guldsmykker klar til at arbejde med dem.
Workshoppen kan afholdes på to måneder. Den ene måde er som et forløb over tre aftener. En hverdags aften om ugen i tre uger, af 1,5 til 2 timers varighed. Den anden mulighed er at afholde workshoppen på en dag, hvor det ca. tager 4 til 5 timer at gennemføre. Her kan der forekomme ekstra udgifter for forplejning hvis du/I ønsker frokost på workshoppen.
Det sølv som bliver brugt til denne workshop kommer fra det danske firma Nordic Urban Mining. Sølvet er 100% bæredygtigt, for de har nemlig specialiseret sig i at udvinde sølv fra restslaggeret fra de danske forbrændingsanlæg. Selv fabrikken kører også på grøn energi. Så ud over en super oplevelse og personlig ring, så får du også et smykke som er lavet af bæredygtig materiale.
Du lærer:
- At designe et smykke ud fra en voksmodel.
- At lave en model i voks.
- At sandstøbe efter en voksmodel og andre små figurer.
- At renovere og polere en ring i sølv.
Det praktiske:
- Du booker din tid ved at kontakte mig, hvor vi aftaler om du ønsker en dag eller om du ønsker workshoppen hen over flere aftener.
- Det foregår på mit guldsmedeværksted i Vejle, og jeg har plads til 3 deltagere samtidig.
- Det varer ca. 4 timer
- Du får ringen med hjem den dag du bliver færdig.
- Let snacks og forfriskninger er inkluderet
- Det kræver ikke et designmøde først. Du møder op og jeg sætter dig igang.
Pris: 2.500kr.
Lod din egen ring
Den anden måde du kan vælge at lave en ring på, er ved at du får en tråd sølv, som du skal bukke og lodde sammen. Den kan være lige eller du kan bukke bølger og eksperimentere med formen.
Du kan lave en spændende overflade på ringen, og lodde et element på som du laver. Det kan være en kugle eller en lille figur du saver ud af sølv. Ønsker du at lodde flere dele på, eller kombinere det med guld, aftaler vi dette, og der vil være en merpris.
Det er også muligt at få isat ædelstene, hvilket koster ekstra.
Det kan foregå på to måder. Den ene er et forløb over 2 aftener. En hverdags aften om ugen i 2 uger, af 1,5 til 2 timers varighed. Den anden måde er dagskursus på ca. 4 timer og afvikles mellem 10 og 16 på hverdage eller lørdage.
Du lærer:
- At designe en ring
- At formgive en sølvtråd
- Enkle loddeteknikker til sølv
- At polere en sølvring
- Det varer 4 timer
- Det kan foregå en hverdag eller en lørdag
Det praktiske:
- Du booker din tid ved at kontakte mig, hvor vi aftaler om du ønsker en dag eller om du ønsker workshoppen hen over flere aftener.
- Det foregår på mit guldsmedeværksted i Vejle, og jeg har plads til 2 deltagere samtidig.
- Det varer ca. 4 timer
- Du får ringen med hjem den dag du bliver færdig.
- Let snacks og forfriskninger er inkluderet
- Det kræver ikke et designmøde først. Du møder op og jeg sætter dig igang.
Pris: 2.500kr.
Se også disse smykkeworkshops
Alice Schmidt
Kontakt mig
Du er mere end velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogle spørgsmål eller hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på en af de overstående workshops. Du kan også få tilsendt min fulde workshopoversigt.
Jeg besvarer dine henvendelser i løbet af 2 dage, har du stadig intet hørt fra mig, så tjek din spamfilter. Jeg oplever desvære at nogle af mine mails havner der. Ellers skriv også dit mobil nr. så jeg kan ringe tilbage til dig. På forhånd mange tak 🙂
Svar på dine spørgsmål
FAQ
Hvad går en smykkeworkshop ud på?
På en smykkeworkshop får du mulighed for selv at designe og fremstille et personligt smykke under kyndig vejledning. Du lærer grundlæggende guldsmedeteknikker og arbejder med materialer som sølv, ædelstene og guld eller dine egne gamle smykker. Der er forskellige typer smykkeworkshop hvor du kan lave forskellige slagt smykke på forskellige måder.
Hvilke typer workshops tilbyder du?
Hvor foregår workshopsene?
Workshops afholdes primært på mit værksted i Vejle, men jeg tilbyder også udkørende workshops i hele Jylland, Fyn og Sjælland. Det betyder, at jeg kan komme til jer, hvis I ønsker at afholde en workshop i egne omgivelser. Det kan lade sig gøre med Smykkeworkshops for
begyndere samt Polterabend / Fødselsdags smykkeworkshops. De andre typer workshops foregår kun på mit værksted.
Skal jeg have erfaring med smykkefremstilling?
Nej, alle workshops er designet til både begyndere og let øvede. Jeg guider dig gennem hele processen, så du trygt kan skabe dit eget smykke.
Hvad får jeg med hjem fra workshoppen?
Du får dit eget håndlavede smykke med hjem, f.eks. et vedhæng, en ring, øreringe, armbånd eller halskæde. Det afhænger af workshoptypen og dine egne ønsker.
Kan jeg give en workshop som gave?
Ja, jeg tilbyder gavekort til mine smykkeworkshops. Gavekortet er gyldigt i 3 år og kan enten printes selv eller sendes pænt indpakket. Du kan købe gavekortet her: Guldsmed Alice
Hvordan tilmelder jeg mig en workshop?
Du kan tilmelde dig ved at kontakte mig direkte via e-mail på alice@guldsmedalice.dk eller telefonisk på 21 74 51 97. Du kan også tilmelde dig og købe ledige smykkeworkshops i min webshop.
Er der mulighed for at afholde en privat workshop?
Ja, jeg tilbyder private workshops til særlige lejligheder som polterabender, fødselsdage, firma aktivitet eller venindearrangementer. Kontakt mig for at arrangere en skræddersyet oplevelse.
Hvad hvis jeg ikke bliver færdig med mit smykke?
De fleste når i mål, men skulle du mangle lidt til sidst, kan vi aftale at færdiggøre smykket efterfølgende på mit værksted – enten af dig selv eller med min hjælp.
Hvad skal jeg have med til workshoppen?
Du behøver ikke medbringe andet end godt humør og eventuelt briller, hvis du bruger det. Jeg sørger for alle værktøjer, materialer og sikkerhedsudstyr. Husk tøj, der må blive lidt beskidt – og langt hår må gerne sættes op.
Er der noget forplejning med?
Der er altid kaffe, te samt snacks i form af grøntsagsstænger og hummus og brød samt lidt sødt til ganen. Til vielsesring samt forlovelsesring workshopsene serverer jeg hjemmelavet frokost, forfriskninger og snacks. Ved særlige arrangementer – fx polterabend eller privat workshop hos dig sørger du selv for forplejning.
Er workshoppen egnet til børn eller unge?
Workshops er velegnede fra ca. 13 år og opefter. Det kræver samtykke fra forældrene hvis de selv deltager i smykkeworkshops på mit værksted. Jeg tilbyder også særlige familie- eller ungdomsworkshops ved efterspørgsel – skriv endelig, hvis det kunne have interesse. Smykkeworkshops for begyndere kan børn fra 5 års alderen deltage og de deltager til halvpris og de kan fint lave et vedhæng eller armbånd, hvor jeg hjælper dem med at færdiggøre smykket.
Hvordan foregår betaling?
Du betaler forud via MobilePay, bankoverførsel eller igennem min webshop. Ved booking af private workshops betales der med faktura hvor der også bliver medregnet kørsels tillæg hvis det foregår hos dig..
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg eller må aflyse?
Hvis du bliver syg, kan du uden problemer flytte din workshop til en senere dato. Afbud senest 24 timer før – så finder vi en ny tid sammen.