Guldsmed Alice


  • Smykkeworkshop
  • Galleri
  • shop
  • Om mig
  • kontakt
  • Nyhedsmail
  • Blog

Galleri



Gennem de sidste 10 år har jeg lavet utrolig mange spændende smykker og specialopgaver. I dette galleri kan ses et lille udpluk af alt det, jeg har lavet. Går du også med tanker om at få lavet et specialfremstillet smykke eller vielsesringe af mig, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at kontakte mig. I kan også booke mig til en snak om jeres vielsesringe hjemme hos jer selv. Det er også muligt at købe mine smykker via etsy.com. Find linket oppe i menuen.



Speciel ring lavet til en særlig person, som ønskede at genanvende sine forældres gamle smykker. Ringen prydes med en champagnefarvet diamant, hvor hver grappe danner små hjerter. En kærlighedsring til den på gældende og til evigt minde om hendes forældre.



Unik og personlig orkidevedhæng udført i sølv og guld med en funklende diamant i kernen.



Enestående og unik vielsesring lavet af hvidguld og rødguld. Brudens forlovelsesring er indarbejdet i vielsesringen samt de tre små diamanter fra forlovelsesringen er også genanvendt.



Dette er mandens vielsesring, og han ønsede at give den til sin kone. Den er ændret i størrelse, fået en spændende overflade og tre funklende diamanter.



Vielsesringe lavet af arveguld, hvor brudens far selv har slebet safiren og diamanten. Ringene har bløde filede facetter og en slikemat overflade.



Meget smukt vedhæng, som er lavet af kundens gamle guld. Desuden er rubinen genanvendt fra hendes gamle arvesmykker.



Vielsesringe lavet af arveguld og tre nye funklende diamanter.



Denne skønne orkide er lavet i guld med en funklende diamant i kernen. Den er givet som morgengave, til en modtager, der elsker orkideer.



Dette brudepar har faktisk selv været med til at lave deres vielsesringe. Han lavede hendes ring, og hun lavede hans ring. De er lavet i hvidguld og brudens ring har en funklende diamant.



Armbåndet er lavet som en 30 års fødselsdagsgave, hvor selve armringen er lavet i oxideret sølv med en grov overflade. Der er loddet blanke guldkugler på i forskellige størrelser.



Skønne orkideøreringe i sølv med en hammerslået overflade og ametyster i kernen. Den perfekte 30 års fødselsdagsgave.



Denne kunde havde en favoritring, problemet var bare, at ringen ikke var af ægte ædelmetal. Derfor lod vi os inspirere af hendes gamle ring, og med hendes arveguld har jeg lavet denne ring. Desuden er rubinen også genanvendt.


HJEM
KONTAKT
NYHEDSMAIL
HANDELSBETINGELSER
COOKIES
SMYKKEPLEJE

Guldsmed Alice


Spændende smykkeworkshop
Håndlavede og personlige smykker