Den 6. og 7. september kl. 11–17 åbner jeg dørene til mit værksted i forbindelse med Åbne Atelierdøre 2025 – og du er hjertelig velkommen til at kigge forbi.
Hele weekenden vil jeg sidde ved arbejdsbordet og fordybe mig i et ganske særligt smykke, som jeg er i gang med at skabe. Det er et værk, der får sin helt egen rejse, for det skal senere udstilles på Sjælland i 2026. Du kan derfor opleve processen helt tæt på – og se mig arbejde med de små detaljer, der langsomt vokser frem til et færdigt smykke.
✨ Vind et fingeraftryksvedhæng i sølv ✨
Som noget særligt kan du også deltage i min give away denne weekend. Præmien er et personligt fingeraftryksvedhæng i sølv – et smykke fyldt med nærvær og betydning.
For at deltage skal du blot komme forbi mit værksted enten lørdag d. 6. eller søndag d. 7. september – så er du med i lodtrækningen.
Jeg glæder mig til at åbne værkstedet, byde indenfor og dele både mit håndværk og min passion med jer


0 kommentarer